Ronde van Borum
Ride

Ronde van Borum

RONDE VAN BORUM 2027

Ronde van Borum er en hyldest til De Ronde van Vlaanderen og er for alle der elsker at se cykling på TV og komme ud på rammen. Kom og få en fed oplevelse, inden du skal hjem og se moderløbet i TV.

Der bliver kørt hurtigt i front - men vi venter altid på de bagerste - ALLE er velkomne til Ronde van Borum - og stemningen er altid helt i top, uanset om du har trænet som en semi proff hele vinteren, eller det er din første forårstur på rammen.


PRAKTISK

Der køres én åben klasse, første mand eller kvinde over stregen vinder. Der er vindertrøje og podie, derudover hylder bagerste mand eller kvinde over stregen, med en flot “Lanterne Rouge” præmie, og hurtigste kvinde får også behørig hyldest!

RUTE

Der køres den klassiske Ronde van Borum rundstrækning (74km) - uden grus eller brosten, men der er godt med bakker, 1000 højdemeter i alt. Der køres på eget ansvar og efter de almindelige færdselsregler. Ruten er markeret og der er flagvagter, de mest udsatte steder. Smid venligst affald i målzonen eller ved et af skiltene på ruten, så er det let for vores frivillige at samle op.

FORPLEJNING

Vi byder på rundstykker, morgenkager og kaffe til de morgenfriske, derudover er der lidt energi i poserne, samt vand og energidrik i målzonen. Efter løbet er der cola, Kwaremont og fritter med mayo!

START/MÅL

Skivholme Forsamlingshus (ca.15km fra Aarhus.)

Skivholmevej 87, 8464 Galten

PARKERING

Parkeringspladsen v. Herskind Skole, eller som anvist på dagen.

PROGRAM

  • 07.30: Indskrivning åbner
  • 10:00 Løbet starter
  • 14.30: Tidstagning stopper / løbet stopper
  • 15:00: Luk og sluk

Tidsgrænsen er 4,5 time

Hjemmeside: http://rondevanborum.dk/

Tilmelding: https://www.sportstiming.dk/event/18317


REGLER

  • Kør fornuftigt, pas på andre og dig selv.
  • Tag dit affald med i mål.
  • Der er toilet i forsamlingshuset, tis her!
  • Selv om det går stærkt, så SKAL alle færdselslovens regler overholdes.
  • Der skal bruges hjelm, ingen undtagelser.
  • Hvis du skal skifte slange eller reparere på din cykel, sørg for ikke at stå i vejen.
  • Følg altid løbsledelsens og evt. politiets anvisninger.
  • Vær opmærksom på at du kører på eget ansvar og risiko. Derfor kør ordentligt og ha’ dine forsikringer i orden.
  • Det er ikke tilladt at køre med tristyr.

Course File to Download

Ronde van Borum Final Lap

7.4 km ↑ 107 m ↓ 109 m Start 07:00
Download GPX
Click and drag on the elevation profile to zoom